Husk at give ros og anerkendelse til dine børn
Når vi roser vores børn, får det dem til at føle sig værdsatte og anerkendte. Vi skal som forældre naturligvis både rose vores børns indsats, såvel som deres succeser. Hvis dit barn går til fodbold, og holdet det spiller på taber en kamp, så kan du for eksempel sige: ”Du kæmpede virkelig hårdt, og du skal være stolt af dig selv og din indsats.” Eller hvis dit barn har lavet en tegning, så kan du stille og roligt sige: ”Du er simpelthen så dygtig til at tegne.”. Denne måde at tale med børnene på, styrker dog mere selvtilliden end selvværdet. Hvis det er et større selvværd du vil opnå for dit barn, så er det en større hjælp at anerkende dit barn for den unikke person som dit barn nu engang er. For eksempel, når dit barn cykler, så læg vægt på at rose det generelt, i stedet for specifikt at lægge vægt på hvor dygtig dit barn er til at cykle. Husk at erstat ros med anderkendelse eller interesse engang imellem.
Familietid er vigtig
Når du tilbringer tid med dit barn, så viser du, at du kan lide dit barn, og du kan lide at tilbringe tid med dit barn. En simpel ting som simpelthen at bruge tid sammen, og have det sjovt sammen, har rigtig mange fordele både for børn og forældre. Det er med til at styrke dit barns selvværd, når i er sammen stille og roligt, uden nogle særlige planer.
Vis dine børn din ubetingede kærlighed – hver dag
Når dine børn ved, og ikke er i tvivl om, hvor højt du elsker dem, så giver det dem en følelse af sikkerhed og et stærkt tilhørsforhold. Det er alt afgørende for hvordan de ser på sig selv. Din ubetingede forældrekærlighed, er et fundament for alle de sunde og gode og stærke forhold, som dine børn kommer til at være en del af i deres fremtidige liv.
Så husk at give dine børn et kram, når i siger farvel. Husk at kys dine børn, når i læser en bog. Husk hver eneste dag at udtryk din kærlighed til dine børn. Når de engang bliver ældre, så vil dette stærke fundament af kærlighed, være med til at hjælpe dem med et højt selvværd som voksne. Det vil også være en stor hjælp, når dit barn kommer til et punkt i deres liv, hvor de skal opbygge deres egen sociale omgangskreds. Når de får gode venner og kærester, og danner stærke bånd til andre mennesker.