Som børnefamilie kan det være svært at få pengene til at løbe rundt, hvis man gerne vil på en god ferie, nu hvor prisstigningerne er røget kraftigt i vejret. Men det er naturligvis i sommeren, at man gerne vil rejse, og det kan faktisk lade sig gøre at planlægge en ferie ud i verden – uden at det skal koste en formue.
Med bus
Mange familier er slet ikke klar over det, men der findes virkelig gode muligheder for at tage med bussen på ferie. I Danmark afgår der hver dag turistbusser ud i Europa, hvormed man kan komme billigt på tur. Typisk går turene ned igennem Tyskland eller til østlige lande. Her er der dog masser af seværdigheder i lande som Tjekkiet, Kroatien etc., hvor prisniveauet er lavere end de klassiske storbyer i Europa som Barcelona, Paris osv.
Busturen er tilmed behagelig, fordi der er god sædeplads og masser af mulighed for at spejde ud af vinduerne og nyde naturen fra den afkølede bus.
Togrejser
I gamle dage var der intet mere hipt end at tage på interrail rejse igennem Europa, hvor man bruge tognetværkene i de enkelte lande. I år kan man også komme rundt med tog – endda meget billigt. F.eks. har de i Tyskland indført fri brug af regionaltoge og busser, hvis man køber en særlig billet til kun 9 Euro. Det giver mulighed for at se Tyskland, som har meget mere at byde på end bare grænsehandel.
Desuden findes der gode interrail-apps, som gør det let og billigt at komme sikkert rundt i de enkelte lande.
Afbudsrejser
Har i ingen krav til, hvor turen skal gå hen og er i åbne over for et eventyr? Så kan det bogstaveligt betale sig at se efter afbudsrejser. En afbudsrejse er et billigt alternativ til en charterferie, hvormed du kan komme til varme lande for et betragteligt laverebeløb. Man skal dog holde godt øje, da der er rift om de bedste tilbud.